Nyhedder 2008

Tiltrængt juleopdatering
22/12
Hermed en tiltrængt opdatering på Ovita Bork. Da vi vintertræner er det sparsomt med nye guldkorn omkring hende, men Christian fortæller, at hun umiddelbart efter sidste start fik nogle uger fri efter lidt forebyggende dyrlægebehandling. Vintermånederne skal stå på muskelopbyggende træning, så hun kan holde til de mange strabadser næste år. Christian fortæller, at han ikke tidligere har haft en mere tiltalende 2-åring på dette tidspunkt af året og at Ovita simpelthen ligner en million. Christian forudser en kæmpestor sæson næste år, uden uheld. I stalden må vi desværre konstatere at Trav & Galop næppe følger med i løbene på Åby, for på forbløffende vis har de undgået at putte Ovita Bork ind i Top 10 blandt landets 2-åringer. Der var i hvert fald 3-4 stykker af de udvalgte som ikke fortjener pladsen foran Ovita - set med vores øjne.

Vi pakker ned for i år
18/10
Christian Lindhardt har besluttet at Ovita Bork har gjort sin sidste start i år. Dermed springer vi altså Opdrætningsløbet over. Christian fortæller, at Ovita godt kunne have startet i løbet, da der ikke er fejl på hende, men han mener at en start ville være for ejernes skyld og ikke hestens. Christian mener at det bedste for Ovita er at stoppe nu og lade hende gå på vintertræning. Hun har ikke på noget tidspunkt været skærpet 100% i år og det understreger blot hendes enorme kapacitet og klasse. Det er klart for alle, at når vi kan tune hesten endnu mere til næete år, kan vi forvente noget rigtigt, rigtigt stort. I 2009 skal vi forvente at det gælder årgangsløbene. Vi synes selv at Ovita må overvintre som en af årgangens bedste hopper og vi håber, at vi kan mødes i vindercirklen adskillige gange næste år.

Der skal betales
03/10
Der skal indbetales til foreningens konto til de månedlige regninger. Hver anpart bedes således indbetale 1000 kr. senest d. 15/11. Beløbet skal indbetales på vores konto i Nørresundby Bank, Reg. nr.: 7457, konto nr.: 0001020861.

En skøn, skøn sejr
03/10
Så fik vi aflagt maidenstitlen med den suveræne sejr på Åby. Bjørn Goop pangstartede fra springspor og stjal 20 meter på konkurrenterne i starten. Siden blev det let og Ovita viste, hvilket kæmpe talent hun er. Det ser meget spændende ud for hende og det var virkelig skønt, at vi fik sejren i år. Christian fortæller stolt, at hun altså slet ikke er tunet til nogen topform endnu, hvilket sætter sejren yderligere i relief. Træneren afgør hvorvidt det bliver til flere starter i år. Opdrætningsløbet er stadigvæk en mulighed, men med sejren, fik vi taget lidt 'pres' af forventningerne. Husk at tjekke løbet online. Det er en løbsfilm man ikke bliver træt af at se.
Klik her for at komme til vores filmarkiv.

...Og ærespræmien går til
01/10
Når Ovita Bork starter i morgen er hun sikkert stor favorit, og derfor er der en god chance for, at stalden får en ærespræmie. Vi har trukket lod, og den eventuelle vinder er Anna Johansen. I weekenden vil vi bringe lodtrækningslisten over alle anpartshavere.

Mail til formanden
01/10
Formanden, Hans Graugaard, vil gerne have en mail fra alle anpartshavere, så vi kan opdatere vores mail-liste.

Vi snupper Åby igen
26/09
Vi snupper en tur mere til Åby allerede næste torsdag. Ovita Bork er kommet med i et 2-års hoppeløb med kun 7 deltagere. Hun har fået springspor 6 med Bjørn Goop i vognen, så det ser særdeles interessant ud. Vi har valgt denne opgave fremfor en start i weekendens Grand Circle-løb, da vi synes denne opgave så mere letløst ud. Vi lader hende derefter slappe lidt af, mens vi sandsynligvis lader op til Opdrætningsløbet. Vi glæder os allerede usigeligt meget til løbet næste torsdag, hvor Ovita forhåbentlig kan tage sin første sejr. Betingelserne ser i hvert fald gode ud.

Fantastisk præstation på Åby
26/09
Det var en helt forrygende flot præstation Ovita leverede i går på Åby. På trods af at hun på ingen måde er toptunet løb hun 16,8 på en tredieplads. En af de allerhurtigste tider en danskfødt 2-års hoppe nogensinde har præsteret i snorene. Ovita var meget tæt på andenpladsen og med løbet i kroppen er hun helt sikkert gået frem til næste start. Svanstedt var fuld af lovord for hesten efter løbet og han var naturligvis ekstra interesseret i Ovita Bork, da hun er efter Adams Hall, der er i Åkes varetægt

Åby på torsdag
23/09
Det bliver en meget spændende start på Åby på torsdag for Ovita Bork. Vi har trukket spor 8 i snorene og fordi der er tale om snorestart har vi valgt at lade Åke Svanstedt køre hesten. Det er umuligt at vurdere konkurrencen, men Christian melder om en hest i virkelig fin skik, så vi forventer et fint løb og vi regner med at tage en god præmie med hjem til Skive.

Tiltrængt update
18/09
Vi beklager den manglende update på sitet, men nu er vi atter klar med ugentlige updates.
Ovita har det meget, meget fint og har gået hjemme på gården hos Christian i den seneste måned. Christian fortæller, at hun føles bedre end nogensinde tidligere og at der planlægges en start på Åby næste torsdag som opladning til en eventuel start i Opdrætningsløb. Som I alle har set, bliver der kørt meget stærkt i mange af 2-års løbene i år og det er ikke optimalt at sætte Ovita op til disse tider, hvis hun ikke naturligt er der endnu. Det skal vi bl.a. vurdere med næste start. Alternativt kan der blive tale om trøstløb. Vi vil under ingen omstændigheder spænde buen for hårdt i år mod de heste, der allerede er skærpet 100% til at gå to-årsløb. De er jo sandsynligvis allerede væk igen næste år...

Vi springer Derbyweekenden over
21/08
Christian Linhardt har besluttet at vi ikke starter Ovita i Derbyweekenden. Løbene passer dårligt og Christian vil hellere forberede hende til de to årgangsløb, der kommer senere på efteråret. Ovita har nu gået hjemme på gården de seneste par uger og det har bekommet hende vel. Det er tydeligt at hun slapper rigtig godt af i de dejlige omgivelser på Christians gård og det vil helt sikkert forbedre hende på alle måder, at komme lidt væk fra miljøet på banen. I løbet af den næste uges tid, tager Christian stilling til en kommende start.

Vi mangler stadigvæk et par anpartshavere
04/08
Vi mangler fortsat et par anpartshavere til Ovita Bork, da et par stykker aldrig har indbetalt indskuddet. Ønsker du en ekstra anpart, eller kender du en potentiel køber, er det bare med at melde tilbage til bestyrelsen

Tredie efter galop
04/08: Det blev til en tredieplads i gårsdagens løb i Århus. Desværre slog Ovita på en uventet galop kort efter start og det ødelagde løbet for hende. Hun gik efterfølgende et fuldt godkendt løb et stykke efter de to favoritter og hendes præstation var lidt intetsigende. Efter løbet var Christian Lindhardt meget overrasket over hendes galop, som han tillagde hendes manglende rutine. Han synes dog, at hun gik et fint løb efter galoppen. Næste opgave bliver forhåbentlig et af 2-års løbene i Derbyweekenden.

Referat fra generalforsamling d. 31/7:
04/08: Webmaster vil, efter endt ferie, ajourføre staldens vedtægter i henhold til det besluttede på generalforsamlingen

1. Kort velkomst af Tommy Kristensen som også blev valgt til ordstyrer denne aften.
- Der blev berettet at foreningen har overtaget hesten pr.1-7-2008.

2: Status vedr, Ovita Bork v.Christian Lindhardt.
- Christian Lindhardt fortalte at det gik efter planen med træningen og den skulle være klar til løb uden at være tunet til det.Der blev fortalt at der havde været dyrlæge på og der var taget blodprøver som viste lidt på det ene ben vedr. en sene, og den er blevet behandlet og den er fejlfri nu.

3: Stiftelse af forening og vedtagelse af vedtægter. Der blev gennemgået regel sættet for denne forening og der blev indført nogle ting til vedtægterne som er blevet godkendt af den nye bestyrelse.

4: Valg af formand blev Hans Graugaard valgt enstemmigt.

5: Valg af næstformand blev Peter Theilgaard.

6: Valg af teknisk repræsentant blev Tommy Kristensen valgt enstemmigt.

7: Valg af kasserer blev Frank Jespersen valgt enstemmigt.

8: Fastlæggelse af kvartalsvis kontingent til 1000kr med betaling første gang den 15/8 2008 og efterfølgende 15/11 2008 15/2 2009 15/5 2009. Kontonr.7890-3401996

9: Fastlæggelse af evt forsikringsum. Der blev enstemmigt valgt at forsikre hesten med 100.000 kr og dette ville Hans Graugaard sørge for at få bragt i orden.

10 Evt: Der laves 3 puljer af penge som henholdsvis er fordelt således.
- Buffer til varetagelse af hest sat til 30.000 kr som der altid skal være klar for hesten.
- Præmiepulje.
- Udlodning af præmie som vil foregå således at når der er overskud i buffer til hesten udloddes der efter lodtrækning 1000 kr.Evt hvis der er mere end 1000 kr laves der flere udlodninger.til alle har fået en præmie.

- Der trækkes lod om ærespræmier mellem anpartshaverne. Dog vil en Derbyvase altid være undtaget. Skulle vi vinde en Derbyvase, vil den blive sat på auktion blandt medlemmerne og budsummen tilfalder foreningen..

- Hvis der skulle være sponsorer som vil sponsere noget til foreningen er det meget velkommen eks. Hestedækken grimer eller andet der kan bruges til hesten. *

Stald Ovita Bork er stiftet
31/07: Der er blevet afholdt stiftende generalforsamling i aften og foreningen er nu en realitet.Vores nyvalgte næstformand, Frank Jespersen, skriver et referat fra generalforsamlingen, som vil komme online snarest. I korte træk kan der fortælles, at der var mødt 8 anpartshavere op. Hans Graugaard blev valgt som formand, Frank Jespersen som næstformand og Tommy Kristensen som teknisk repræsentant. Vi mangler en kasserer, men formanden vil løse dette problem snarest. Der blev vedtaget et sæt vedtægter, som stort set er identiske med de foreslåede. Dog var der et par enkelte ændringer omkring indkørte præmier og foreningens likvide 'buffer'. Vi opdaterer snarest omkring dette, som vil fremgå af referatet.

Generalforsamling i morgen
30/07: HUSK generalforsamlingen i morgen. Det er rart at se, at I er begyndt at vågne og vi bliver vel ca. 10 stk i morgen. Skulle du være i Skive er du også velkommen til at kigge forbi, selvom du ikke har tilmeldt dig. Vi afholder generalforsamlingen i Det Gule Hus i underetagen og foreningen serverer øl/vand og en ostemad (eller to)

Ovita starter på søndag
28/07: Ovita starter på søndag i Århus, hvor hun skal ud i et felt med kun 6 heste. Til gengæld ser det også ud til, at de bedste i årgangen er med. Ovita skal nok gøre en god figur og er hun forbedret i forhold til sidst, er hun med til at kæmpe om de forreste placeringer. Det bliver spændende at se hende i aktion igen.

HUSK generalforsamling på torsdag
28/07: Der er ikke mange tilmeldinger. Vil I ikke være rare at tilmelde Jer, hvis I ønsker at deltage...!!!!

Ændring af datoen for generalforsamling
22/07: Vi er nødt til at ændre datoen på generalforsamlingen til torsdag d. 31/7. Om tirsdagen køres der storløb i Sverige og Christian Lindhardt har heste til start på løbsdagen. Da ingen!!! endnu har tilmeldt sig endnu, har ændringen ingen betydning.

Sidste nyt om Ovita
16/07: Efter sidste start blev Ovita tjekket af dyrlæge Henrik Poulsen og der var en lille reaktion på et forknæ, som blev behandlet. Vi fik også taget blodprøver og alle tallene var fine. Hun fik efterfølgende de obligatoriske 5 dage med skridt. og hun træner nu atter fint. Der er endnu ikke planlagt en opgave, men det er meningen at vi skal finde et løb til hende inden Derbyweekenden, hvor vi håber vi kan komme til start

Stiftende generalforsamling
16/07: Stalden skal afholde stiftende generalforsamling. Det bliver tirsdag d. 29/7 kl. 19.30 på Skive Travbane. Vi låner enten restauranten eller det gule hus. Klik på vedtægter i venstre menu, for at studere de vedtægter, der vil blive forelagt på generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal vi vedtage vedtægter og der skal vælges en bestyrelse, som typisk skal bestå af minimum en formand, en næstformand, en kasserer og en teknisk repræsentant. Af praktiske hensyn vil vi bede om tilmelding på
tommy_kristensen@overstock.dk

Vi har en enkelt anpart tilbage
15/07: Vi har desværre fået et enkelt afbud blandt de anpartshavere, der havde givet tilsagn. Derfor er der åbnet for endnu en anpartshaver. Har du interesse, hører vi gerne fra dig

Vi skal bruge info på medlemmerne
15/07: Vi skal bruge informationer om alle vores anpartshavere. Navn, adresse, telefonnr og mailadresse. Send venligst en mail til Tommy Kristensen med disse info.