Vedtægter

Vedtægter

§ 1: Forenings navn er: Stald Ovita Bork.
Foreningens hjemsted er Skive.

§ 2: Foreningens formål er at fremme interessen for og skabe et kendskab til travhesten Ovita Bork, samt hermed forbundne interesser efter bestyrelsen skøn.

§ 3: Foreningens medlemstal udgør 30, der hver ejer 1/30 del af hesten, hver anpart har en stemme. En anpartshaver kan skriftligt meddele fuldmagt til anden anpartshaver.

§ 4: Foreningens bestyrelse består af en formand, næstformand, teknisk repræsentant og kasserer.
Foreningen består af samtlige anpartshavere.
Foreningen afholder generalforsamling én gang årligt – senest 1. marts. På den ordinære generalforsamling vælges foreningens formand, næstformand, tekniske repræsentant samt kasserer.
Den tekniske repræsentant er foreningens manager i forhold til træner og hestesportens organisationer i øvrigt. Kassereren forestår den løbende bogføring, ind- og udbetalinger samt opkræver kontingent, samt andre løbende ydelser fra anpartshavere.

Regnskabet er lig kalenderåret.
Hvor intet andet er anført, afgøres beslutninger ved almindelig stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Væsentlige beslutninger afgøres dog ved afstemning i bestyrelsen.

§ 5: Indkaldelse til generalforsamling skal finde sted med 14-dages skriftlig varsel. Bestyrelsesmøder indkaldes med 8 dages skriftlig varsel, hvor dagsordenen er angivet.
Lovligt indkaldte møder er beslutningsdygtige uanset det fremmødte medlemstal. Formanden indkalder til møderne. Den ordinære generalformsaling skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab.
4. Valg af formand.
5. Valg af næstformand.
6. Valg af teknisk repræsentant.
7. Valg af kasserer og revisor.
8. Fastlæggelse af kvartalsvis kontingent.
9. Fastlæggelse af evt. forsikringssum.
10. Fastlæggelse af eventuel udlodning fra foreningens formue.
11. Indkomne forslag (afleveres til formand en uge før generalforsamling).
12. Eventuelt.


På foranledning af et medlems anmodning påhviler det formanden at indkalde til et bestyrelsesmøde. I tilfælde af ønske om et sådant ekstraordinært bestyrelsesmøde skal indkaldelse indeholde en formuleret dagsorden, indeholdende, de punkter, der ønskes drøftet.

§ 6: Medlemmerne forpligter sig til at betale det fastsatte medlemskontingent kvartalsvis forud. I første omgang er kontingentet aftalt til 1000 kr. pr anpart pr. kvartal.

Lovlig udmeldelse af foreningen kan ske med 3 måneders skriftlig varsel.

Ved lovlig udmeldelse har et medlem ret til at overdrage medlemskabet til 3. mand, hvorefter denne indtræder som medlem i det tidligere i det tidligere medlems sted, når der til formandens indgives et af begge parter underskrevet dokument der viser at medlemskabet er overdraget, og på hvilke vilkår – herunder købesum.
Den resterede del af bestyrelsen kan dog på foreningens vegne beslutte – senest 4 uger efter modtagelsen af ovennævnte dokument, at foreningen overtager andelen på samme vilkår som 3. mand har tilbudt at købe andelen. Oversiddes fristen og bestyrelsen i øvrigt ikke har berettiget saglige indsigelser mod overdragelsen – skal meddeles skriftligt ved anbefalet brev – er overdragelsen til 3. mand endelig, når formanden hurtigst muligt herefter ved anbefalet brev har fremsendt et eksemplar af foreningens vedtægter og sidst godkendte årsregnskab til det nye medlem.
Ved lovlig udmeldelse – uden overdragelse til 3. mand – skal den udmeldte indbetale sin andel af foreningens bruttogæld (samtlige passivposter ifølge status minus den samlede egenkapital) og får udbetalt sin andel i samtlige aktiver efter aktivernes bogførte værdi, medmindre de øvrige medlemmer beslutter at opløse foreningen. Beslutter de øvrige ikke opløsning, finder eventuel udbetaling sted til den udmeldte umiddelbart efter foreningens førstkommende ordinære generalforsamling. - dog senest den førstkommende 1. marts efter udmeldelsen. Vedkommende har herefter ikke yderligere krav på foreningen.

Ved lovlig udmeldelse fra foreningen kan medlemmet udelukkende gøre krav på at få udbetalt sin del af foreningens likvide nettoformue, mens medlemmet fortaber sin ret til hestens værdi (vedkommende kan dermed ikke kræve hesten solgt for at få godtgjort indskud).

Hvis udmeldelse medfører at antallet anpartshavere bliver på 18 eller derunder, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

§ 7: Såfremt et medlem ikke indbetaler kontingent til foreningen rettidigt (kontingent opkrævnings datoer fastsættes på generalforsamling) og ikke berigtiger restancen senest 7 dage efter skriftligt påkrav herom ved anbefalet brev er fremsendt, kan foreningen beslutte at medlemmet skal ekskluderes, hvorefter medlemmet fortaber samtlige rettigheder til foreningens aktiver og eventuelle formue.
 
§ 8: Ingen af foreningens medlemmer hæfter for foreningen gæld (udover indskud ved foreningens start og det vedtagne kvartalsvise kontingent i maksimalt et år)
Hæftelser derudover kræver en enstemmig generalforsamlingsbeslutning og hæftelsen kan aldrig overstige en pro rata hæftelse.
Optagelse af lån i foreningen kræver accept og underskrift på lånedokument af samtlige foreningens medlemmer – således at foreningen ved optagelse af lån tegnes af samtlige medlemmer i foreningen.

§ 9: Såfremt hesten vinder en ærespræmie under karrieren fordeles disse til medlemmerne ved lodtrækning om rækkefølgen.

§ 10: Det påhviler formanden og den tekniske repræsentant i fællesskab – på foreningens vegne – at vurdere om hesten skal forsikres. De personer skal forud for hver ordinære generalforsamling revurdere om hesten skal forsikres eller hvis den er forsikret, om forsikringssummen stadig er af passende størrelse.

§ 11: I tilfælde af kroniske sygdomme og lignende, der vil have væsentlig indflydelse på hestens ydeevne som væddeløber, kan formanden og træneren indstille til afstemning på generalforsamlingens, hvorvidt hestens skal slås ned eller afhændes på anden facon.

§ 12: Hesten skal stå anmeldt i alle klassiske løb.

§ 13: Foreningens opløsning kan kun finde sted på lovlig indvarslet generalforsamling.  I tilfælde af opløsning udloddes nettoformuen til foreningens anpartshavere fordelt ligeligt blandt medlemmerne på ophørstidspunktet.

§ 14: Det er aftalt, at enhver tvist uanset art og karakter afgøres af en voldgift – jf. nedenfor med hjemsted i Skive og efter dansk ret.
Enhver tvist mellem parterne om forståelsen eller fortolkningen af de nærværende vedtægter indeholdte bestemmelser samt om hvilke regler der skal finde anvendelse vedrørende forhold, hvorom vedtægterne ikke indeholder bestemmelser, afgøres i mangel af mindelig orden endeligt ved voldgift.
Voldgiften sammensættes af en af de tvistende parter udpeget voldgiftsmand, og disse udpeger en landsdommer som opmand. Kan enighed om opmand ikke opnås inden 4 uger efter at skriftligt forslag herom er fremkommet fra en af siderne overfor den anden part, overlades valg af opmand til præsidenten for Vestre Landsret.
Voldgiftsretten fastsætter selv reglerne for sagsbehandlingen og dens kendelse skal være motiveret. I tilfælde af stemmelighed er opmandens stemme udslagsgivende. I øvrigt henvises til lov nr. 181 af 24/5 1972 om voldgift.